At skjule sit handicap

Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk slet ikke har lyst til at prøve at leve op til eller omgås mennesker, for hvem det er et problem, at jeg ikke ser normalt.

Nogle menneskers handicap kan ikke umiddelbart ses og derfor fristes de engang imellem til ikke at fortælle andre mennesker, at de har et handicap. Dét, man vinder ved ikke at fortælle om sit handicap er, at man så får lov at være ligesom alle andre og dét vil vi mennesker gerne. Som jeg kom ind på i en tidligere blog, er det nemlig vigtigt for mennesket at føle sig som en del af fællesskabet.

Man kan ikke umiddelbart se på mig, at jeg har nedsat syn. Jeg har en plet i mit ene øje, og jeg skeler lidt på det andet, men der er masser af mennesker, der har små ting, der gør, at deres øjne ser lidt anderledes ud. Derfor har ikke alle, jeg har mødt, tænkt over, at der skulle være noget specielt i vejen med mit syn. I nogle sammenhænge har jeg derfor udnyttet, at intet omkring mine øjne er blevet bemærket, fordi jeg har tænkt at så kan jeg slappe af og være lige så god, som alle de normale. Så vælger de mig ikke fra på grund af mit syn.

Imidlertid har det ikke været uden omkostninger, når jeg har ladet som om jeg ikke havde nedsat syn. Jeg er blevet opfattet som værende ikke-imødekommende, fordi jeg ikke så den person, der vinkede til mig fra et sted langt væk. Jeg har følt mig som en løgner, når der er gået lang tid inden jeg har indviet mine (eks)kærester i, hvordan det var fat med mine øjne. Dette har skabt skamfulde og akavede situationer. Jeg har sågar kastet mig op på en cykel og ræset igennem København i myldretid, selvom det efter min bedste overbevisning er halvfarligt at gøre, når man mangler synet på det ene øje.

Alt dette for at passe ind og være som de andre, så de bedre skulle kunne lide mig. Har du oplevet noget lignende?

Vender vi tilbage til dét, jeg har skrevet om i en tidligere blog, med, at vi alle sammen har bestemte overbevisninger om os selv, så har min grundlæggende negative overbevisning været, at jeg var forkert. Forkert og ikke værd at elske pga. mit syn.

Det er helt naturligt at have lyst til at skjule sit handicap, hvis det er muligt. Det er menneskeligt. Men hvad ville der ske, hvis man lod være med at prøve at skjule det?

I dag er jeg nået dertil, hvor min negative overbevisning om at være forkert er blevet udfordret af en masse erfaring med, at mennesker, jeg har fortalt om mit nedsatte syn IKKE har valgt mig fra pga det. Jeg har fundet ud af, at jeg faktisk slet ikke har lyst til at prøve at leve op til eller omgås mennesker, for hvem det er et problem, at jeg ikke ser normalt.

Jeg indrømmer, at jeg ofte ikke fortæller som det første, at jeg har nedsat syn, men jeg forsøger ikke længere at skjule det. Det er ikke nødvendigvis i alle situationer, det vil give mening at omtale sit handicap som det første i en samtale, men det behøver du heller ikke. Bare husk: Du er ikke mindre værd på grund af dit handicap.

 

Stof til eftertanke

På baggrund af, hvordan jeg opfatter dét at prøve at skjule sit handicap i dag, vil jeg give dig et par råd med på vejen:

1. Tænk over, hvorfor du prøver at skjule dit handicap. Hvad er du bange for? Hvad ville der ske, hvis du IKKE prøvede at skjule det?

2. Tænk over, om de mennesker, der reagerer negativt, når du fortæller om dit handicap er nogen, du vil have i dit liv.

3. Tænk også over, om din frygt for at blive afvist af andre mennesker, hvis du fortæller om dit handicap, i virkeligheden bliver større af dit eget negative syn på handicappet? Er du helt sikker på, at andre mennesker har en lige så negativ indstilling til dét at have et handicap, som du selv har, eller er det selv-kritikeren, der taler til dig? :)

Held og lykke! :)

Dine negative overbevisninger om dig selv er kun overbevisninger – og du kan gøre noget for at ændre dem!

Jeg er ikke værd at elske, for jeg er anderledes end de andre. Jeg kan da godt forstå, at ingen vil være kærester med en, der ikke ser normalt. Jeg er forkert. – Svagtseende kvinde, 18 år.

I sidste blog gav jeg en lille præsentation af, hvad selvværd er. Jeg kom desuden ind på, at det kan være en udfordring at holde fast i det gode selvværd, når man har et fysisk handicap, fordi man uundgåeligt skiller sig ud fra mængden pga. netop handicappet.

Alle mennesker har såkaldte overbevisninger om sig selv. Overbevisninger er holdninger, vi har til os selv, og disse holdninger er baseret på erfaringer, vi har gjort os igennem livet. Mennesker med lavt selvværd vil have flere negative end positive overbevisninger om sig selv. Dette gælder ikke mindst mennesker med et fysisk handicap.  En mand, der er blevet mobbet med sit manglende ben igennem hele sin skolegang, og som senere gang på gang har mødt andre menneskers stirrende blikke, når han har befundet sig i gadebilledet, vil højst sandsynligt føle, at han er forkert han er jo ikke som de andre!

Der har været forsket meget i, hvad det er, der gør at bestemte overbevisninger kommer til at være styrende for, hvordan vi lever vores liv. Helt overordnet kan man dog sige, at jo flere situationer, man havner i, som synes at bekræfte, at en bestemt overbevisning er sand, jo bedre sætter den sig fast i ens sind. Jo mere tror man på, at den virkelig er sand. Problemet med de negative overbevisninger er, at de kommer til at blive et negativt filter, der gør, at du ser verden med forvrængede briller. Hvis du har fået en helt grundlægende holdning til dig selv om, at du ikke er værd at elske, så vil det blive en udfordring at finde tilstrækkeligt bevis for, at det ikke passer. Imidlertid kan det godt lade sig gøre for overbevisninger er ikke sandheder de er bare holdninger!

Dette er vigtigt at understrege, for det betyder, at du ved at stille spørgsmålstegn ved de negative overbevisninger og fokusere på dine positive egenskaber, kan ændre den måde, du opfatter dig selv på, og derved den måde, du møder andre mennesker ude i verden. Det er rigtig stort, for det gør dig i virkeligheden til herre i dit eget liv.

Øvelse 1: Hvilke overbevisninger har du om dig selv?

a. Negative overbevisninger
Oven for har jeg identificeret et par klassiske negative overbevisninger, man kan have om sig selv. Tænk over hvilke, du har om dig selv. Hvad siger du til dig selv om, hvordan du er? Hvad er det, du slår dig selv i hovedet med?

b. At udfordre de negative overbevisninger og finde alternativer!
Du har måske en masse eksempler på, hvorfor dine negative overbevisninger om dig selv er sande. Dét har dit forvrængede filter sørget for. Nu vil jeg gerne have dig til at trodse det negative filter, du ser dig selv og verden igennem og så finde beviser for, at det negative ikke er sandt.

Spørg dig selv: Er der situationer, hvor denne her overbevisning ikke er sand? Jo flere, du kan komme på, jo bedre. Her kan det være en hjælp at huske på de styrker, du identificerede i øvelsen fra bloggen At være god nok. Desuden kan du tænke på, om du måske har det på en særligt god måde med dig selv, når du er sammen med visse mennesker. Hvad er det, du tænker om dig selv, når du er sammen med dem?

c. Positive overbevisninger
Heldigvis har de fleste af os også allerede positive overbevisninger om os selv. Hvilke er dine? Hvis du har svært ved dette, så tænk igen på øvelsen fra bloggen At være god nok, hvor du fandt frem til 5 gode egenskaber ved din person. Det er ligesom i forrige blog helt OK at spørge personer, der står dig nær og kender dig godt, om hjælp :-)

Held og lykke! :)

Måske oplevede du, da du nåede til at skulle finde modbeviser for de negative overbevisninger, og senere identificere positive overbevisninger, at hvis det her passer, så kan de negative overbevisninger da ikke passe! Dette er lige præcis hvad min pointe med at give dig denne øvelse er: DU har magten til at styrke positive overbevisninger om dig selv så det er dém, der sætter sig rigtig godt fast og kan blive dét, der styrer dit liv.

At få nye positive overbevisninger om sig selv kræver altså, som du allerede er begyndt på her (1) at du udfordrer de negative overbevisninger, og (2) at du samler noget ny positiv erfaring. I en senere blog vil jeg inddrage eksempler på, hvordan flere mennesker med en funktionsnedsættelse har formået dette :)

At være god nok

I mange år udfordrede det mig mentalt, at jeg følte mig anderledes og selv troede, jeg ikke var god nok. Efter jeg har lært at tænke positivt om mig selv, har jeg fået et meget bedre og sjovere liv.- Svagtseende mand, 27 år.

Psykologisk forskning viser, at noget af dét, mange mennesker med et handicap kæmper med, er en følelse af, at de ikke er gode nok. Når man ikke føler sig god nok, så siger vi inden for psykologien, at man har lavt selvværd. Selvværdet er altså din egen vurdering af dig selv som menneske.

Selvværdet opbygges igennem dine erfaringer med din omverden, især i den tidlige barndom. Hvordan reagerede dine forældre (eller andre vigtige omsorgspersoner) på dig? Blev du mødt med kærlighed, opbakning og accept? Kunne du genkende dig selv i disse menneskers måde at være på?

Det kan være svært at huske tilbage til din tidlige barndom, men kammerater i skolen kan også medvirke til enten at styrke eller svække dit selvværd det samme kan kolleger, venner eller andre omkring dig, som du omgås over længere tid.

Mennesket er et flokdyr vi vil gerne føle, at vi hører til i og er accepteret af et fællesskab og kan genkende os selv i andre mennesker. Hvis du er født med et handicap, skiller du dig fra start af lidt ud fra mængden, og derfor er det ikke så underligt, at det kan være en udfordring at holde fast i, at du er god nok, som du er.

Derfor har jeg en lille øvelse til dig her som en lille åbner på vejen mod at få et bedre selvværd:

Nævn 5 ting, der er godt ved dig som person.

1.

2.

3.

4.

5.

Hvis du har svært ved dette, kan det være en god idé at spørge en, der står dig nær, og som du føler dig godt tilpas sammen med, hvordan han eller hun ville beskrive dig.

NB: Du må ikke angive kompetencer, du har, som er knyttet til en bestemt præstation fx om du er god til at spille guitar eller massere. Det handler om det personlige, der er godt ved dig.

Et eksempel kunne være: 

1. Jeg er omsorgsfuld.

2. Jeg er en god ven, fordi man altid kan regne med mig.

3. Jeg er en fighter jeg har overvundet meget, og det gør mig til en stærk person.

4. Jeg er ærlig.

5. Jeg behandler andre mennesker, som jeg selv vil behandles.

 

Held og lykke :)!

Forældres betydning for selvopfattelsen

Min mor har aldrig troet på, at jeg ville klare mig lige så godt som alle andre Kvinde, 28, med et fysisk handicap.

Denne blog er blot en refleksion over, hvordan forældre som én af mange faktorer kan påvirke vores selvopfattelse. Hensigten er altså ikke at give dine forældre al skylden for, hvordan du har det med dig selv i dag men blot at forklare en del af det.

Som beskrevet i en tidligere blog, så gælder det helt overordnet, at de mennesker, vi har omgivet os mest med i vores barndom har rigtigt stor betydning for, hvordan vores selvværd vores kærlighed til os selv er i dag. De ting, du fortæller dig selv om dig selv, er stemmer fra din fortid.

En gruppe forskere har undersøgt forældres betydning for deres handicappede børns selvopfattelse. Forskerne kom frem til, at forældre typisk er meget overbeskyttende over for deres barn, hvis det har et handicap, og at dette kan komme til at betyde, at barnet bliver isoleret og ikke får lov at deltage i så meget leg med andre børn, som andre. Dét at man ikke får lov at komme ud blandt andre børn i samme grad, kan påvirke selvopfattelsen negativt, fordi man bliver udelukket fra fællesskabet.

Er det noget, du kan genkende fra din barndom?

Personligt kan jeg ikke genkende, at den måde, mine forældre har opdraget mig på, skal have isoleret mig. Jeg har altid været med de andre børn ude, fordi jeg har haft forældre, der har insisteret på, at jeg skulle. Dét er jeg glad for i dag. De selvværdsproblemer jeg har haft og til dels stadig har er i langt højere grad en konsekvens af andre aspekter af min opvækst.

Imidlertid har jeg venner, hvis forældre har fortalt dem, at de ingenting kunne, fordi de var handicappede. At verden var et farligt sted for nogen som dem. I de tilfælde, hvor forældre har reageret på den måde, er der ingen tvivl om, at børnene har haft et dårligere udgangspunkt i forhold til at gå ud i verden og tro på, at de er gode nok, som de er.

Jeg forestiller mig, at det er rigtig vanskeligt at få et barn, der har dårligere vilkår fra start af. Jeg er ikke i tvivl om, at forældre, der får et handicappet barn må gøre sig mange overvejer om, hvordan de skal gribe det an, så barnet får en så god start på tilværelsen, som muligt. Det ønsker de fleste efter min bedste overbevisning -for deres børn.

Bag en ude fra set overbeskyttende forældreadfærd ligger tanken, at Mit barn har særlige behov, som jeg må tage mig af for jeg er sat i verden for at passe på mit barn. Dette er en kærlig tanke, og bestemt ikke et forsøg på at isolere barnet, selvom det måske kan blive konsekvensen i nogle tilfælde.

Bag en forældreadfærd, hvor forældre forsøger at behandle deres barn præcis som alle andre børn (ligesom mine forældre gjorde) ligger den tanke, at Mit barn skal ikke føle sig anderledes end andre børn. Dette er ligeledes en kærlig tanke, og det er i hvert tilfælde min erfaring, at denne tilgang til børneopdragelsen af et handicappet barn er rigtigt konstruktiv. Og dog: Hvad hvis barnet virkelig føler sig anderledes end de andre, og det ikke bliver anerkendt?

Alt i alt handler det nok om at lytte til sit barn med et handicap, ligesom det efter min opfattelse er vigtigt i opdragelsen af alle børn (når de har nået en vis alder, selvfølgelig). Et barn med handicap kan have brug for ekstra praktisk og psykologisk støtte og den giver man bedst ved at være lydhør over for, hvad barnet har brug for.

Til dig med et handicap

Tænk over, om nogle af dine overbevisninger om dig selv kommer fra dine forældre. Hvad har de sagt til dig, da du var barn? Hvad siger de måske stadig?  Husk på, at ikke alle overbevisninger er konstruktive for din måde at leve dit liv på og at de ikke er universelle sandheder. Har du måske erfaring med, at du kan meget mere, end der blev troet på, at du kunne, da du var barn?

Tænk også over, hvorfor dine forældre mon har opdraget dig, som de gjorde. Hvilke forudsætninger havde de? Hvad gjorde de godt? Hvad vil du selv gøre, hvis du får et barn, der har et handicap?

Husk, at dine forældre kun er mennesker, og sæt pris på de gode ting, der må have været i din barndom hos dem :-)