Historien om Martin

Kære læser. I denne blog vil jeg gerne dele Martins (red.) historie med dig. Martin er min ekskæreste og nære ven, og han er et af de mennesker, der har betydet allermest for mig igennem de senere år af mit liv. Grunden til, at jeg vil fortælle om ham her er, at han er vokset op under kår, der gør, at man fra en professionel synsvinkel ville kategorisere ham som et omsorgssvigtet barn. Der har været problemer med misbrug i hjemmet, der har manglet mad – og der har været al for megen uforudsigelighed i kontakten til hans psykisk syge mor. Men der har også været kærlighed og varme – og i dag har han og tvillingebroren Mikkel (red.) stadig en god kontakt til deres forældre. Her er Martins historie – god læselyst 🙂

Barndommen
I starten af 80’erne møder Jens (red.) og Mette (red.) hinanden. Begge har de haft en relativt almindelig opvækst – og nu er de unge og har mod på livet. De to bliver forelskede og beslutter sig for at flytte sammen og blive gift. Mette bliver gravid og føder tvillingerne Martin og Mikkel. Desværre går det hurtigt skævt for den lille familie. Jens er afhængig af stoffer, og Mette har det skidt psykisk. Hun er i perioder indlagt på psykiatrisk afdeling, og Martin og Mikkel kommer på spædbørnehjem, da de kun er nogle måneder gamle.

Efter et stykke tid, får Jens og Mette lov at få deres børn hjem igen. Det bliver imidlertid ved at gå skidt – og på et tidspunkt bliver parret skilt. Martin og Mikkel bor mest hos deres far, for moren får det værre og værre og ryger ind og ud af psykiatrisk afdeling. Når de to brødre er hos deres mor, bliver hun engang imellem underlig, og så stikker de af, hjem til deres far. Hjemme hos far er basen, men det sker også, at børnene oplever ham meget påvirket – og der er altid beskidt i den lille lejlighed i Sydhavnen (red.). Det er sjældent, at man får børstet tænder, og nogle gange er der ikke mad nok. Imidlertid er der kærlighed og varme i hjemmet. Martin fortæller, at hans forældre altid har været varme, gerne har villet høre, hvad han og broren mente om hvad som helst, de måtte interessere sig for – og at han aldrig har været i tvivl om, at de elskede ham og syntes, han var god nok. Ydermere har familien en stor hjælp i morens barndomsveninde Bodil, der bliver en slags aflastningsmor for drengene. Hun tager dem med på museum, laver mad med dem – og opdrager dem “ud i livet”.

Børnehjem
En dag kommer der en fra kommunen og henter tvillingerne. De skal på børnehjem, for det er blevet vurderet, at forældrene ikke kan tilbyde de rammer, børn har brug for. Drengene – og forældrene – er meget kede af det, men beslutningen er truffet. De to kommer på børnehjem, og over de næste par år ser de kun deres forældre, når de engang imellem kommer på besøg. I dag husker Martin en tid med hård pædagogik, savn af forældrene og vennerne, samt episoder, hvor alt for små børn havde seksuel omgang med hinanden – uden at nogle voksne holdt øje med, hvad der foregik. Martin holdt ud, fordi han havde sin bror.

Mens tvillingerne er på børnehjem, kæmper deres far en brav kamp for at få dem hjem igen. Han bliver clean, rydder op i hjemmet, skriver frem og tilbage med kommunen – og en dag lykkes det. Drengene kommer hjem. De er lykkelige. Efterfølgende finder deres far på, at de skal banke på døren efter en bestemt kode, så han altid kan høre, om det er dem, der kommer hjem fra skole – og ikke en fra fx kommunen, der kommer for at se ham efter i sømmene.

Herefter går der nogle år, hvor drengene bor hos deres far. De færdiggør folkeskolen, starter først på HG og så på Handelsgymnasiet, som de begge fuldfører. Mens de går på handelsgymnasiet sover de ofte hos deres farmor. Der er ikke bad i lejligheden hjemme hos far, og hos farmor kan de også få et godt måltid mad. Dette er noget, de to drenge sætter særligt pris på – et godt måltid mad.

Mønsterbrud
Efter at de to brødre er blevet studenter, flytter Mikkel hjemmefra. Han har fundet en kæreste, han flytter sammen med. Martin er nu alene med sin far, og det er en på én gang vanskelig og særlig periode i Martins liv, hvor de to går hinanden på nerverne, når faren har røget for meget hash og Martin er frustreret og træt af ham – men hvor de to også har en helt særlig oplevelse sammen, hvor de køber en lille motorbåd og sejler hele vejen til Amsterdam sammen.

Martin vil gerne flytte hjemmefra. Han er frustreret over, at han ikke har forældre, der kan støtte ham psykisk eller økonomisk i forhold til at finde en bolig. Han prøver alt muligt – og endelig får han et værelse på Øresundskollegiet (red.). Det er også der, han bor, da jeg møder ham. Martin begynder først på pædagogstudiet, men skifter senere til lærerseminariet. Han fortæller mig, at han læser til lærer, fordi en ven har sagt til ham, at han garanteret vil blive en god lærer. Og så vil han gerne gøre en forskel for unge i vanskeligheder. Martin begynder også til kampsport, og her bliver han efterhånden også træner for børneholdet.

Da jeg møder Martin for første gang er han en ung mand med masser af varme, udstråling og selvtillid, som lidt kækt indleder med at fortælle, at han har boet på børnehjem, har en far, der er stofmisbruger og en mor, der er psykisk syg. Og at de er gode mennesker. Wow – tænkte jeg. Den hører man ikke lige hver dag! Nå – men jeg bliver fascineret og må høre mere – og vi bliver kærester. Imens forholdet står på er jeg ofte vidne til, at Martin bliver ringet op af sin mor. Hun ringer flere gange dagligt og siger usammenhængende ting til ham eller er meget ængstelig. Han forsøger hver gang at berolige hende. Andre gange bliver Martin ringet op af morens bosted, fordi de vil høre om han ved, hvor hun er – eller af en taxachauffør, der vil høre, om han kan komme og betale for hendes tur, fordi hun ikke har penge at betale med. Apropos penge – så er det også Martin, der holder styr på sin mors penge. Han har hendes kreditkort, så det ikke skal blive væk for hende, og så hæver han løbende penge til hende. De har den aftale, at han også godt må hæve lidt til sig selv. En fair deal. Vi har mange snakke undervejs – og som man gør det i ethvert forhold, deler vi sorger og glæder. Det er ikke altid let for Martin at have forældre, der kan være så ustabile, men samtidigt er det tydeligt for mig, hvor stor en gensidig kærlighed der er imellem medlemmerne af hans lille familie. En anden ting, jeg erfarer, mens vi er kærester er, hvor stor en betydning god mad har for Martin. Han er vokset op med færdigretter, romkugler og havregryn, og hans far lever i dag primært af flødeis. Vi laver mad sammen, og jeg nyder at give ham en anden oplevelse – af noget, der for mig hænger sammen med “hjem”.

I 2014 bliver Martin færdig som lærer. Jeg er mega stolt af ham – og det samme er hans forældre. Martin fortæller mig med et skævt smil, at hans far praler til “rødderne fra gaden”, som han hænger ud med i løbet af dagen, om at hans sønner ikke er blevet kriminelle, men faktisk har taget gymnasiet – og en uddannelse. Det næste store, der sker i Martins liv er, at han efter længe at have sparet sammen får købt sig en lejlighed. For ham betyder det meget, at han nu har sit eget sted. Det er vigtigt for ham med en base – et sted, hvor ingen kan komme og smide ham ud.

I dag arbejder Martin som skolepædagog på en folkeskole på Nørrebro og desuden som pædagog i en ungdomsklub for unge med indvandrerbaggrund. Det er et hårdt miljø, men han har også meget at give de unge, ikke mindst qua hans egen baggrund som udsat barn. Han har oplevet overfald – men også store smil og udvikling. Derudover har han startet et projekt op, hvor han lægger kampsportsvideoer op på YouTube, blogger og holder foredrag om sine perspektiver på livet.

Afsluttende bemærkninger
Kære læser. Jeg håber, du har været glad for at lære Martin lidt at kende. Hans liv er nok en historie om omsorgssvigt – men også en historie om stor familiekærlighed, omstændighederne til trods. I mit arbejde på Bornholm ser jeg en hel del omsorgssvigt; både fysisk og psykisk. Derudover er omsorgssvigt noget, der fylder meget i medierne, blandt andet repræsenteret ved Lisbeth Zornig Andersen og hendes bog om sit liv som omsorgssvigtet barn – og ved dokumentar-serien “Er du mors lille dreng?”, der følger drengen Jørn, der bor hos forældre, der hverken fysisk eller psykisk er i stand til at tage vare på ham.

Min hensigt med bloggen her var at fortælle en historie om en barndom med omsorgssvigt, hvor alle nuancerne var med. Jeg håber, jeg har ydet familien retfærdighed 🙂

Det bemærkes, at jeg har fået lov at bringe historien og at Martin har læst bloggen igennem, inden jeg lagde den op på hjemmesiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *