At skabe kontakt til andre mennesker, når du ikke kan se dem..

Kære læser,

Som du måske husker fra en tidligere blog, så var det – inden jeg fik min nuværende stilling – min plan at skrive en PhD i samarbejde med Københavns Universitet og Institut for Blinde og Svagsynede (IBOS). Formålet med forskningsprojektet skulle være at udvikle et “færdighedstræningsprogram” for stærkt synshandicappede, der skulle hjælpe dem med at skabe kontakt og danne relationer til andre mennesker, dette blandt andet for at få flere mennesker med synshandicap i arbejde. Jeg søgte fonde og fik pengene (hvor var jeg glad!), men på det tidspunkt havde jeg netop sagt ja til stillingen hos PPR, hvor jeg arbejder nu, og jeg ville trods alt hellere have et job, hvor jeg ville få en hverdag blandt kolleger, frem for at sidde tre år, stort set alene på min pind.

Nå! Men emnet er stadig aktuelt, og måske laver jeg PhD’en engang i fremtiden. For nylig blev jeg kontaktet af en læser; en blind mand, der spurgte mig, om jeg ikke ville skrive et blogindlæg om, hvordan man skaber kontakt til andre mennesker, når man har et synshandicap og således har svært ved lige at få øjenkontakt og fx ikke kan se, hvis nogen vinker – eller kigger underligt på én, fordi man har sagt noget forkert. Jeg må naturligvis følge op på sådan en forespørgsel, og det er det, jeg her skal forsøge 🙂

At skabe god kemi med andre mennesker
Som du ved, er jeg psykolog, men derudover har jeg også taget en coachinguddannelse (NLP Practitioner), hvor jeg har fået nogle ret “hands on”-redskaber, der fint supplerer min psykologbaggrund. Noget af dét, vi lærte om på coachingkurserne var, hvordan man kan skabe god kemi med andre mennesker.

Når vi siger, at vi har god kemi med andre, så dækker det ofte over en følelse hos os af, at vi svinger godt med dem. Det kan være svært at definere helt præcist, hvad god kemi er, men her skal jeg alligevel forsøge.

God kemi opstår, når to mennesker signalerer til hinanden, at de respekterer hinandens måde at se verden på, og at jeg er ligesom dig. Hvis du iagttager mennesker, der kender hinanden godt og har det godt sammen, så vil du opdage, at de ofte ligner hinanden i kropssprog og talemåder, når de er sammen. De sidder måske lidt på samme måde eller bruger de samme ord for de samme ting. Venner har ofte en særlig jargon, når de er sammen, og kærestepar sidder ofte synkront over for hinanden, når de taler sammen om dagen, der er gået. Herved signalerer de til  hinanden, at “Jeg er ligesom dig og jeg har respekt for din måde at opleve verden på”.

Når vi ved, at det forholder sig som skrevet ovenfor, så kan vi også udnytte denne viden til at skabe kemi med nye mennesker, vi møder. En meget effektfuld måde at gøre dette på er ved at matche den anden person.

Matching betyder at efterligne uden at karikere. Man kan matche på kropssprog, på ord, på ansigtsmimik, tonefald, gestik osv., for derved at signalere til den person, man gerne vil opnå god kemi med, at man ligner og respekterer vedkommende.

Vi matcher alle sammen helt automatisk de personer, vi har det godt med, og du vil kunne udnytte denne iboende evne i alle livets sammenhænge. Når du skal til jobsamtale, når du ønsker at gøre et godt indtryk på en ønsket partner, når du møder nye samarbejdspartnere, osv.

Det modsatte af matching er mis-matching. Du har sikkert oplevet, når en anden person gør noget, der er meget uhensigtsmæssigt for jeres kemi i en bestemt situation. Det kan være, hvis en anden person kigger ud ad vinduet, mens du forsøger at fortælle vedkommende noget. Det kan være, hvis psykologen tager et opkald eller ofte kigger på sit ur, mens du er til samtale. Det kan være, hvis den person, du taler roligt til tripper for at komme ud ad døren.

Hvis du har fysiske begrænsninger af den ene eller den anden art er det klart, at du må forsøge at matche dér, hvor du kan. Kan du for eksempel ikke se, må du lytte efter andres tonefald, talehastighed eller andet, og forsøge at møde dem dér.

Øvelse:

Prøv at lægge mærke til, hvordan mennesker omkring dig ubevidst matcher hinandens kropssprog, tonefald, sprogbrug osv.

Prøv selv at eksperimentere med matcing: Hvilken effekt har det, hvis du fx med et par sekunders forsinkelse stiller dig på samme måde som den person, du taler med eller bruger nogen af vedkommendes foretrukne vendinger?

Vær opmærksom på ikke at karikere, da matchingen så kan ende med at have modsat (negativ) effekt på kemien.

 At skabe kontakt med en normaltseende, hvis du selv har dårligt syn
Igennem mit liv har jeg – som en person med nedsat syn – engang imellem oplevet, at det har været en udfordring at skabe den indledende kontakt til normaltseende mennesker. Eksempelvis har jeg ikke altid fanget den øjenkontakt, som en person i den anden ende af rummet forsøgte at skabe med mig – eller måske har jeg ikke set, at nogen vinkede til mig på den anden side af gaden. Dette har været frustrerende – for mennesker, der ikke har kendt til mit nedsatte syn har på den måde fået anledning til at tro, at jeg måske ikke gad at reagere på deres ”sociale tegn” til mig.

Ud over mine egne erfaringer, har jeg mødt mange andre med nedsat syn, der engang imellem også har følt sig udfordret, når det gjaldt om at skabe kontakt til og være social med nogen, der ikke havde deres handicap. Når man har nedsat syn, bliver man konfronteret med, HVOR megen kommunikation og kontakt mellem mennesker, der faktisk foregår nonverbalt! Når det er sagt, så husk på, hvad jeg skrev ovenfor: Når du først har et andet menneske på tomandshånd, så kan du nå rigtig langt med matching af stemmeføring, tonefald og andet, der ikke er afhængigt af, hvor meget I begge kan se.

Mortens historie
For et par år siden lavede jeg i den planlagte Phd’s ånd et interview med Morten, der på daværende tidspunkt var studerende på Roskilde UniversitetsCenter. Vi fik en snak om, hvilke erfaringer han som svagsynet havde med at skabe kontakt til normaltseende. Jeg var interesseret i, om han benyttede bestemte “taktikker”, når han skulle skabe og fastholde kontakt til andre uden nedsat syn. Jeg tænker, at uddrag fra interviewet er relevant at bringe her – for der er noget at lære! Morten har et moderat nedsat syn.

Først spurgte jeg Morten, om han oplevede det som svært at komme i kontakt med normaltseende mennesker:

Både og – Jeg har gennem det meste af mit liv primært haft god kontakt og kemi med seende medmennesker, hvilket har været en naturlig tilgang for mig både gennem min opvækst og nu i mit voksenliv. Et sted hvor jeg har oplevet kontaktmæssige udfordringer, har været til fester og i byen, hvor kontakten til andre personer altid har foregået gennem samtale frem for øjenkontakt. På mit studie har jeg oplevet kontaktskabelsen som begge dele, hvor det i min egen optik ikke handler om synet, men derimod om selvværd og selvtillid.

Morten fortæller, at han når han vil tale med en bestemt seende person bruger de andre sanser til at assistere ham i mødet med den anden:

Min taktik beror på anvendelse af aktiv lytte- og taleteknik. Det er min opfattelse, at begrænsningen af mit syn gør mig i stand til at skærpe de auditive evner. Når jeg skal tale med en bestemt person, så lytter jeg til, hvor i rummet vedkommende befinder sig. Dette gøres uanset om jeg kan se vedkommende eller ej.

Venskaber
Når først den indledende kontakt er skabt bliver næste trin i en social relation at bibeholde denne relation. Jeg spørger derfor Morten, om han har nogle normaltseende venner:

Størstedelen af mine venner/sociale relationer har ikke en synsnedsættelse, hvorfor jeg med lethed kan give et eksempel.  Min forlovede og jeg har begge arbejdet frivilligt for Muskelsvindfonden, og mødte hinanden derigennem til en fest kaldet `Eftersluk´. Vi mødte hinanden i en bar, hvor vi begge stod i kø. Jeg fik et lille utilsigtet puf, og derefter endte vi i dialog. Vores samtale omhandlede mangen fællesinteresser, hvilket har været grundstenene i vores snart fem år sammen, som både venner, kærester og nu forlovede. 

Sociale spilleregler
Når vi omgås andre mennesker foregår der meget mere kommunikation mellem mennesker, end den, der går gennem munden. Øjenkontakt, stemmeføring og uskrevne regler spiller en stor rolle i vores samvær med andre mennesker. Sidst i interviewet spørger jeg ind til Mortens erfaring med at afkode disse sociale spilleregler:

Jeg mener at de sociale spilleregler er relativt lette at afkode, og jeg føler mig derfor ikke som stigmatiseret eller normafvigerende. Derimod oplever jeg ofte overraskelse fra normaltseende personer, når jeg fortæller om mit nedsatte syn. Med dette in mente antager jeg at min afkodning, samt min adfærd placerer sig inden for rammen af et normativt accepteret adfærdsmønster. Jeg er selv bevidst om mine synsmæssige begrænsninger, hvorfor jeg ofte gør mine medmennesker opmærksom på disse, således at vi i fælleskab kan løse eventuelle tilknyttede udfordringer.

De afsluttende ord – Hvad kan vi lære her?
Mortens erfaringer vidner om, at åbenhed omkring ens nedsatte syn, samt udnyttelse af de andre sanser, man har (evnen til at orientere sig ved hjælp af hørelsen) kan være en god hjælp, når det handler om at skabe kontakt med normaltseende. Mortens erfaringer ligger fint i forlængelse af, hvad vi indledningsvis lærte om matching.

Det handler altså om, at du dels skal være åben omkring dit handicap og gøre brug af de andre sanser du har. Du skal desuden lytte efter, hvad det er, andre gør – og så læne dig op ad det. Vise dem, at du “respekterer deres måde at være på” ved at gøre brug af matching. Måske skal du øve dig lidt på matchingen – men det er faktisk sjovt at blive sig den bevidst.

Held og lykke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *