Der er “os” og “de andre” – men hvor hører du hjemme?

Dette indlæg er inspireret af dele af mit bachelorprojekt, som du kan finde her på siden under publikationer.

Når man er født med et handicap, er man – i hvert fald hvad angår handicappet unægteligt forskellig fra de fleste. Det estimeres, at der i de vestlige lande er ca. 10 % handicappede.

Mange af de mennesker, jeg har talt med, der har et handicap, beretter, at dét med at føle sig (og reelt være) anderledes, er noget, der fylder rigtigt meget hos dem rent psykisk, og kan være svært at håndtere i dagligdagens interaktioner med andre mennesker. Hvis du husker tilbage på dels bloggen om lavt selvværd, dels om de negative overbevisninger, så kan man sige, at mange med et handicap slås med overbevisningen om ikke at være god nok, fordi de føler sig anderledes – endda forkerte.

different<img class=”alignnone size-medium wp-image-200″ alt=”different” src=”https://web-beta.archive.org/web/20160317121606im_/http://posability.dk/wp-content/uploads/2014/07/different-300×277.jpg” width=”300″ height=”277″/>

På baggrund af dels min personlige erfaring, dels den måde, jeg har set handicappede venner og bekendte agere, har jeg efterhånden observeret tre måder, man kan håndtere dét at være anderledes på grund af sit handicap på:

1. Man kan forsøge at skjule sit handicap / tage afstand til andre handicappede
2. Man kan nøjes med at omgås andre med et handicap
3. Man kan forsøge at forene begge verdener

Hvad enten man tilhører gruppe 1 eller 2, bunder det i, at man primært opfatter sig selv som og ønsker at være en del af én gruppe; hhv. de ”normales” og de handicappedes gruppe. I det følgende vil jeg uddybe, hvad jeg mener med dette:

1: At forsøge at skjule sit handicap eller tage afstand til andre med et handicap
At skjule sit handicap er en mulighed, hvis handicappet ikke er umiddelbart synligt. Fordelen ved denne måde at håndtere sit handicap over for andre mennesker er, at det kan opleves befriende, fordi det åbner op for ikke at blive ”sat i bås som handicappet” med det samme, når man møder nye mennesker. Bagsiden af medaljen her er ikke desto mindre, at når man forsøger at lade som om, man ikke har et handicap, bliver det umuligt at hvile i sig selv og opbygge et godt selvværd, hvor man elsker og accepterer sig selv for den, man er. Det samme er tilfældet, hvis man i sin iver efter kun at tilhøre de normales gruppe lægger afstand til alt, hvad der har med ens handicap at gøre.

2. At nøjes med at omgås mennesker, der selv har et handicap
En anden mulighed er kun at omgås mennesker, der også har et handicap. Jeg har i tidens løb opdaget, at dette er meget udbredt blandt mennesker med handicap, fordi de oplever det som trygt at være blandt andre, der har de samme udfordringer i hverdagen. Mange oplever, at når de er sammen med andre med et handicap, tør de pludselig være sig selv og behøver ikke at forholde sig til andre menneskers reaktion på deres handicap. Er det noget, du kender til? Jeg har fuld forståelse for – og egen erfaring med , at det kan være befriende at være blandt  mennesker, der ligesom jeg har nedsat syn. Imidlertid er faren her, at man kommer til at definere sig selv som ”handicappet” og ikke får givet ”verden udenfor” en chance. Ganske enkelt tillader du ikke dig selv at få erfaringer med, hvordan du kan blive en accepteret del af verden, hvor mennesker med og uden handicap omgås.

3. Selvaccept: Jeg er mig MED et handicap
De to ovenstående måder at håndtere ens handicap på afspejler hhv. (1) at forsøge kun at være en del af ”de normales gruppe” og (2) kun at være en del af ”de handicappedes gruppe”. Der er dog en tredje vej!

Den måde, der for mig at se er den mest optimale måde at håndtere sin anderledeshed på er, at erkende, at man ikke skal dele mennesker op i handicappet og ikke-handicappet. Det handler om at huske, at du er en person, der har et handicap, men som ikke ER sit handicap. Du skal ikke fokusere på at tilhøre en enten ”normal” eller handicappet gruppe – du skal fokusere på at lukke de mennesker ind i dit liv, som er gode for dig. Om disse mennesker har et handicap eller ej er underordnet.

At udfordre sit tilhørsforhold til en gruppe
Det er en udfordring at gøre noget andet end det, man er tryg ved. Imidlertid er det vejen til bedre accept af dig selv og det er hverken farligt eller umuligt. Så: Stil dig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigt for mig – og hvor er jeg tryg? Hvis svaret på dette spørgsmål er, at du er tryg, når dit handicap ikke bliver opdaget, eller modsat, at du er mest tryg, når du er blandt andre med et handicap, så vov at undersøge, hvad der ville ske, hvis du ikke prøvede at skjule dit handicap eller vovede at omgås mennesker, der ikke havde et handicap selv. Måske ville du finde nye bekendtskaber, du ikke før har lukket ind i dit liv?

Jeg har brugt mange år af mit liv på i forskellige sammenhænge at prøve at skjule mit handicap. Det har været anstrengende og pinefuldt når det ikke er lykkedes. For mig har det været en stor lettelse midt i teenageårene at stifte bekendtskab med Dansk Blindesamfunds Ungdom, og efterfølgende at få bygget bro mellem mine svagtseende og normaltseende venner. Dette skete ved, at jeg en dag forenede alle mine venner til en stor fest, og siden dengang har jeg efterhånden fået en vennekreds af både svagtseende og normaltseende mennesker. Jeg har mine bedste venner i begge ”lejre”, der kender hinanden på kryds og tværs og når vi mødes, er handicappet kun i fokus i det omfang, der måske er én, der har brug for en arm at holde fast i, hvis han har glemt blindestokken derhjemme :-)

Jeg er mig MED mit handicap
Selvom det har krævet mod at integrere den del af mit liv, der har med mit handicap at gøre i mit ”liv blandt normale”, om man vil, har det været et ekstremt vigtigt skridt på min vej til at acceptere mig selv, som jeg er. Hvis man skal stille det lidt provokerende op, så har jeg nu den overbevisning, at dem, der ikke accepterer mig MED mit handicap ikke er nogen, jeg vil have i mit liv. I virkeligheden føler jeg mig faktisk priviligeret, fordi jeg i kraft af den overbevisning meget hurtigt kan vurdere, om de mennesker, jeg møder, er nogen, der får lov at lære mig at kende.

Her til sidst vil jeg vil opfordre dig til at prøve at tænke det samme: Dem, der ikke accepterer dig MED dit handicap er ikke nogen, du skal have i dit liv. Hvis du har den overbevisning virkelig tager den til dig så bliver det lettere at nå derhen, hvor du har det bedst og accepterer dig selv :-)Verden behøver ikke at være delt op i den gruppe du tilhører og så de andre. Du kan få det bedste, hvis du leder efter mennesker og ikke gruppetilhørsforhold.

Held og lykke! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *