At være studerende med et handicap – mød Mikkel og Mathias

Tro på dig selv og vær dig selv uanset om det ser sort ud. Det bedste man kan blive er den bedste version af sig selv, og uanset hvem man er, så er det helt fantastisk. Det kan være, man laver fejl på vejen, men det er underordnet, for det er erfaringer, der kan bruges fremadrettet.
svagtseende mand, 27 år, kandidat fra Aalborg Universitet.

Da jeg blev færdig som psykolog i efteråret sidste år afsluttede jeg mit 19. år som studerende. Jeg er 25 år så man kan vist godt sige, jeg har næsten et helt livs erfaring som studerende med et handicap. Rejsen fra første dag i børnehaveklassen til jeg stod med blomster i hånden efter at have forsvaret mit speciale har været lang og har budt på glæder og udfordringer af forskellig art.

Imidlertid er det ikke min historie, der her skal fortælles. Som baggrund for dette blogindlæg og det næste, har jeg været så heldig at få lov at interviewe fire enten nuværende eller tidligere studerende om dét at have et handicap og være studerende. Deltagerne foretrak for de flestes vedkommende at være anonyme, hvilket jeg naturligvis respekterer, hvorfor deres navne eller billeder ikke vil fremgå af bloggen. Jeg har for læsevenlighedens skyld valgt at give informanterne nye navne.

I dette indlæg får du dels en blind lærers historie (Mikkel, red.), dels en svagtseende kandidats (Mathias, red.). Det næste blogindlæg vil bygge på beretninger fra en pædagogstuderende med muskelsvind samt en nybagt student, der er spastiker.

Jeg spurgte alle fire deltagere ind til (1) Hvad de læste, (2) Hvordan deres studietid havde været dels socialt, dels fagligt, samt (3) Om de havde et godt råd, de ville give videre til andre studerende med et handicap.

At indgå som en del af et socialt fællesskab, når man har et handicap
Begge mine informanter Mikkel og Mathias gav udtryk for at have haft det godt på deres studie, så længe de har været tro mod sig selv:

Mikkel fortæller: Jeg har haft det rigtigt godt socialt på mit studie. Jeg er blevet mødt med stor imødekommenhed fra mine medstuderende. Min fornemmelse er, at mit synshandicap ikke har været en barriere for det sociale, og at de fleste ikke har tænkt meget over det. Måske fordi jeg har været meget åben omkring det, og altid har haft en vis form for humor med mig.

Kender du det, kære læser, at åbenhed og humor kan være en vej til at komme uden om dét at føle sig anderledes på grund af sit handicap? Humor kan fungere som en måde at distancere sig fra andre på men det kan også, som i ovenstående tilfælde, fungere som en måde at afdramatisere det med handicappet på.

Mathias beskriver, hvordan der har været en udvikling i hans sociale liv på studiet: I starten var det virkelig skidt, men det blev helt fantastisk. I starten gjorde jeg bare som de andre og prøvede at lave mig selv om, fordi jeg troede, jeg var forkert. Det førte intet godt med sig. Efter jeg begyndte at lytte til mig selv mht. hvilke mennesker, jeg godt kan lide, og hvor jeg godt kan lide at være, begyndte det at gå virkeligt godt. 

Mathias svar understreger vigtigheden af at acceptere, at man er som man er og at lytte til sig selv. Husker du altid at lytte til dig selv?

Det faglige
Når man har et handicap kan der være visse praktiske udfordringer forbundet med at studere. Det kan være, du er afhængig af en sekretær til at notere, hvad der står på tavlen eller det kan være, du har svært ved at koncentrere dig og derfor må bede om ekstra tid ti eksamen.

Mikkel fortæller om sine erfaringer: Fagligt set har jeg været meget heldig med at have en god kommunikation til studieadministrationen, sådan at særlige behov omkring eksamen kunne tilgodeses. Med “særlige behov”mener jeg at have ekstra tid i nogle skriveuger, hvor mine sekretærer også har haft travlt med egne opgaver, hvorfor jeg har bedt om at få lov at aflevere lidt forskudt, så de kunne nå at få deres egen opgave afleveret, før de behøvede at fokusere på at bistå mig med den endelige layouttilpasning osv.

 Mathias historie er af mindre praktisk karakter, men handler om selvværd og selvaccept: Min udfordring har været at lære at acceptere min egen måde at gøre tingene på er rigtigt god. Rent praktisk har mit syn ikke givet mig de store udfordringer, hvorimod selvværdet var en udfordring. Det tog mig lang tid at lære, at min måde at gøre tingene på er god nok og er et ”ubevidst” valg af den måde der fungerer bedst for mig. Indtil jeg lærte det, brugte jeg alt for meget tid på at bebrejde mig selv for, at jeg ikke gjorde tingene på samme måde som en del af de andre, selvom det jeg gjorde egentlig var rigtigt godt. 

Det gode råd
Til sidst spørger jeg de to unge mænd, om de har et godt råd, de vil give videre til andre studerende. Mikkel og Mathias understreger det vigtige i at være sig selv og give sig selv klap på skulderen for de gode resultater, man opnår:

Vær dig selv og vær åben
Mikkel har følgende gode råd til andre studerende med et handicap: Vær dig selv på dit studie og giv dine medstuderende et indblik i, hvad det vil sige at være dig på både godt og ondt. hvis nu eksempelvis bøgerne ikke kommer til tiden, fordi produktionen måske har trukket ud, så vær åben omkring, hvorfor du er lidt bagud i læsningen. Folk er ofte forstående, når de ved, hvad det indebærer at være studerende med handicap på både gode og mindre gode dage.

Fortæl den gode historie
Mathias opfordrer til følgende: Tro på dig selv og vær dig selv uanset om det ser sort ud. Det bedste man kan blive er den bedste version af sig selv og uanset hvem man er så er det helt fantastisk. Det kan være man laver fejl på vejen, men det er underordnet for det er erfaringer der kan bruges fremadrettet. Ingen laver fejl bevidst eller af ond mening; vi træffer det bedst mulige valg ud fra det vi ved. Derudover er mit råd at lære at fortælle sig selv den gode historie om sig selv, f.eks. ”For fem år siden gik jeg på en folkeskole, hvor jeg fik dårlige resultater og havde det skidt, men nu er jeg lige startet på min drømmeuddannelse og har verden for mine fødder”. Søg øjeblikket og nyd det!

Så, husk
Hvis jeg skal forsøge at samle op på de historier, der er blevet fortalt i dette indlæg, er det altså vigtigt, at du som studerende med et handicap:

  • er tro mod dig selv: Hvornår har du det godt, og hvornår har du det ikke godt?
  • husker, at du er lige så god som alle andre, trods dit handicap
  • spørger om hjælp, hvis du har brug for den
  • er åben og husker, at humor kan være et godt redskab i interaktionen med andre, der ikke har et handicap
  • husker at klappe dig selv på skulderen for de sejre, du har opnået undervejs i studiet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *